Skrevet: 19-06-2008
Tekstforfatter
Som tekstforfatter sætter jeg en ære i at skrive relevante og velskrevne tekster til online virksomheder i Danmark.
En tekstforfatter skal kunne skrive om hvad som helst og en god tekstforfatter kan skrive om alt mellem himmel og jord - og vel at mærke skrive det godt!
Når jeg som tekstforfatter får til opgave at skrive tekster til en kundes hjemmeside, bruger jeg tid på at researche. Jeg tager en snak med kunden i telefonen og læser på kundens egen hjemmeside, så jeg ved hvilken tone jeg skal bruge i teksterne, for at mine tekster passer til det indhold, der allerede er på siden.
Jeg sørger også for, at teksterne er så søgemaskineoptimerede og brugervenlige som muligt - ofte er det nemlig lige præcis dét, der gør at de besøgende på siden ender med at blive kunder i butikken.
Som SEO tekstforfatter koncentrerer jeg mig udelukkende om at skrive tekster til hjemmesider og uanset hvilken opgave jeg får, sætter jeg en ære i at levere et produkt til mine kunder, som de kan være helt tilfredse med - og så retter jeg naturligvis til i mine tekster, hvis der er brug for dét.